For et par år siden begyndte jeg for alvor at male akvareller. Jeg blev fascineret af den lethed og elegance, som akvarelmaleriet udstråler. Det udtrykker meget præcist hvad jeg har på hjerte. Mine motiver er typisk fugle, blomster og landskaber, som jeg holder meget af. De er en hyldest til den smukke natur og dens skabninger, som vi er omgivet af. Overalt hvor jeg færdes – på skovstier, langs stranden, og i det åbne landskab – ser jeg motiver. Jeg fotograferer og laver små skitser på stedet, men selve maleriet foregår hjemme i mit atelier. Det er en stor fornøjelse for mig at male. Jeg bliver opslugt af selve maleprocessen, er fuldstændig fokuseret i arbejdet og glemmer rum og tid. Digteren Kahil Gibran siger: Work is love made visible – Arbejde er kærlighed synliggjort. At male akvarel er både udfordrende og spændende, fordi man ikke kan kontrollere flydende farver 100 procent. Jeg plejer at kalde processen en kontrolleret katastrofe. Nogen gange maler maleriet sig selv. Jeg er bare måbende tilskuer, og det færdige resultat er altid overraskende. Der er mange fejlskud, men det er dem jeg lærer mest af. Det er lidt som at spille et instrument. Man er nødt til at øve sig hver dag. At andre også kan lide resultatet er en ekstra fjer i hatten.